Håndlavet collografi | Pingvin med unger - Altid hos dig | Anette Zimmerlund
Om denne collografi
Pingvin med unger - Altid hos dig – originalt collografi / mixed media
Et originalt collografi med pingvin og 2 unger, der sammen er på vej. Den ene unge tøffer lige efter den voksne, mens den anden befinder sig oppe i ballonen. Her er ungen altid hos den voksne, selv om den ikke er til stede i den fysiske verden. Ungen er højt elsket og savnet. Og altid med.
Trykket har jeg skabt som mixed media, hvor lag af silkepapir udgør ballonerne. Teknikken gør værket levende og helt sit eget. Den røde snor er lavet med rød farveblyant.
Værket er håndlavet og unikt. Den håndrevne papirkant giver værket et blødt, levende udtryk og fremhæver det originale og håndgjorte. Papiret er specialfremstillet til dybtryk, 310 g, tekstureret og der kan forekomme vandmærke i papiret. Dette vil fremgå på billederne.
Mål: ca. 21x30 cm.
Håndsigneret med blyant.
Sendes fra Ikast.
Værket kan gives som den kærligste gave til den, der savner.
Få inspiration til en nem, smuk og billig hjemmeindramning af værker i specialformater lige her: https://cdn.shopify.com/videos/c/o/v/82e1c758b5e44237858ae3bfadbdf4c4.mp4
Afhentning er ikke tilgængelig lige nu